Af Rishi Balachandran, Frie Grønne

Værdier og tilhørsforhold er noget som kan skabe stor debat blandt mennesker. I bund grund handler diskussionen vel om hvad der definerer et godt menneske og om man har lyst til at inddrage visse mennesker i sit liv(land).

De seneste 30 år har den politiske (dis)kurs medført at nogle mennesker tager patent på danskhed. Nogle går så langt at de siger at hvis man har aner fra en bestemt del af verdenen så kan man ikke blive en del af dette land og bør rejse tilbage “til hvor man kom fra”.

I hele min opvækst har jeg ikke mødt noget fremmedfjendskhed blandt de mennesker jeg har mødt på min vej. Men jeg synes nu alligevel at tonen er blevet hård, mine muslimske medborgere står for skud på en masse som de ikke selv er herre over. Der bliver genereliseret og umenneskeliggørelsen af muslimerne har medført at jeg ikke længere kan genkende det Danmark og dens danskhed som har givet mig alt, min uddannelse , mine venner og mit job. Danmark er et land hvor man plejer at sige: “Lad os sætte os ned og tale sammen”, men det hører jeg ikke længere, fronterne er tegnet hårdt op.  Vi er ikke længere interesseret i at møde mennesket bag prædikatet “flygtning”.

De ikke vestlige indvandrere bliver karikeret som velfærdsflygtninge og distancen fra et krigsramt land og til Danmark gør man hurtigt kan finde ud af om man har fortjent asyl.

Samtidig skal vi selvfølgelig passe på vores velfærdssamfund, men at tage imod flygtninge behøver ikke at være en underskudsforretning,

Dansk industri har udregnet at udlændinge bidrager med 200 milliarder danske kr. årligt.

Hvis jeg ikke var blevet inkluderet i dette samfund havde jeg ikke siddet hvor jeg sidder idag. Derfor synes jeg selvfølgelig at vi skal kunne varetage og udvikle de mennesker man tager imod. Danmark er et stærkt foregangsland som bør gå forrest i hvordan vi kan fører en mere human flygtninge politik.

Derfor håber jeg at vi i fælleskab kan skabe en mere human flygtninge og indvandrerepolitik.