Kultur

Foredrags- og sangeftermiddag med Frode Muldkjær

Foto: Struer kommune

Ældrerådet har inviteret journalist og højskolebestyrer Frode Muldkjær til at genbesøge sin barndomsby Struer til en foredrags- og sangeftermiddag med klaverledsagelse af Per Odgaard fra Musikskolen.

Folkets Hus Onsdag den 3. november kl. 14:30

Han kommer ikke kun med fællessang fra den danske sangskat, og fortællinger om Kim Larsen, Benny Andersen, Jens Rosendal og Johannes Møllehave, men også med barndomserindringer fra 60’ernes Struer, hvor han voksede op i Jyllandsgade, tog realen med ved den nu nedlagte Struer Øster skole, blev udlært bankassistent i Andelsbanken, og begyndte sin journalistiske karriere hos den socialdemokratiske Amtsavis redaktion i Struer.

Frode Muldkjær var i omkring 30 år ansat i Danmarks Radio i Aalborg, og især kendt for børneradioprogrammerne ”Syvti” og ”Søndagskvisten”. Han modtog en række fornemme priser – bl.a. Kryger-Prisen, Peter Sabroe-Prisen, og Børnenes Pris. I 70’erne var han initiativtager til oprettelse af for-eningen Børns Vilkår, hvis første formand han var i en række år. Han var medskaber af Børnetelefonen i 80’erne, og den første formand for regeringens Børneråd i 9o’erne. I dag er han bestyrer af landets mindste højskole ”Garagehøjskolen”, og modtog i 2015 ”Grundtvig-prisen” for sin udbredelse af Grundtvigs ideer, og højskolesang.

Der vil være en kort pause i løbet af eftermiddagen, hvor der serveres kaffe og kage.

Billetter til 20 kr. kan købes mellem den 20. oktober og 29. oktober på linket herunder eller på Bibliotektet.

Kommentarer