Af Kristian Pihl Lorentzen, Venstre

Jeg har siden 1981 været fastansat i Forsvaret og er det stadig som officer af linjen. Siden min indtræden i Folketinget i 2005 har jeg dog haft orlov til borgerligt ombud uden løn – med tilknytning til Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Før Murens Fald i 1989 oplevede jeg er stærkt og troværdigt dansk forsvar med mange stående operative enheder, mange værnepligtige og en stor evne til at mobilisere enheder. Hovedopgaven var forsvar af dansk territorium, bl.a. som led i det fremskudte forsvar i Slesvig-Holsten sammen med vesttyske enheder.

Efter Murens Fald og Sovjetunionens kollaps begyndte en lang nedgangperiode for dansk forsvar. Skiftende regeringer og forsvarsforligskredse høstede ivrigt den såkaldte fredsdividende og forsvaret blev omlagt til deltagelse i internationale fredsstøttende operationer.

Trods nedgang i bevillingerne ydede Forsvaret og dets personel i mange år langt over evne i de internationale operationer. Det aftvang respekt ude i verden. Til gengæld levede Danmark langt fra op til vores forpligtelser i NATO med hensyn til at yde mindst 2 pct. af BNP til Forsvaret. Og der var ikke sammenhæng mellem mål og midler.

Status er, at vi nu har et stærkt svækket forsvar med få kampenheder og med lav udholdenhed. Putins forbryderiske angreb på Ukraine i februar 2022 blev en øjenåbner for alle i Vesten. Det blev med et slag lysende klart, at vi ikke længere kan køre på frihjul i Europa og lade amerikanerne betale regningen for vores sikkerhed.

Tilsvarende blev det lysende klart, at NATO, inklusiv Danmark, er nødt til at dæmme op for den genopståede trussel fra Rusland ved genopbygning af den tidligere operative slagkraft. Glædeligvis har et bredt flertal i Folketinget taget bestik af denne dybt alvorlige situation og aftalt en forøgelse af forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP frem mod 2033.

Genopbygning af dansk forsvar er en absolut mærkesag for mig. Det handler om fred, frihed og sikkerhed – det dyrebareste vi har. Det er min klare opfattelse, at der bør sættes mere turbo på genopbygningen ved at 2 pct. målet nås senest i 2030. Vi skal desuden fortsat bidrage aktivt med våben, forsyninger og uddannelsesstøtte til Ukraines tapre kamp imod den russiske invasion med det mål, at Putin smides på porten.

Aggression imod fredelige nabolande må aldrig kunne betale sig. Erfaringerne fra optakten til 2. Verdenskrig taler et tydeligt sprog. Straks efter valget bør en ny regering indkalde til forhandlinger om en samlet og robust plan for forsvarets genopbygning. Herunder styrkelse af værnepligten og indkøb af nyt materiel. Vi politikere har i naiv forventning om ”fred i vor tid” svigtet dansk forsvar i mange år. Nu er det på høje tid at gøre skaden god igen.

Danmark må aldrig blive det svage led i forsvarskæden NATO.