Debat og politik

I Viborg mandag: Mød Lars Løkke Rasmussen og hør om Moderaternes kommunalpolitiske planer

Mandag den 3. april kan du møde Lars Løkke Rasmussen m.fl. fra Moderaterne på Viborg Bibliotek.

Brænder du for lokalpolitik i Midt- og Vestjylland, og har du meningsfællesskab med Moderaterne, så kan du mandag aften møde partiformand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen samt nogle af de lokale i Moderaterne, og høre hvordan du selv kan engagere dig i lokalpolitik.

Arrangementet er åbent for alle og afholdes i morgen mandag den 3. april på Viborg Bibliotek fra klokken 19:00 – 21:00.

Det har fra starten været Moderaternes mål at udbrede partiets værdier og politik lokalt, nationalt og internationalt. Efter partiet er kommet i Folketinget og regering, skyder Lars Løkke Rasmussen nu gang i den lokale politiske debat.

Han vil blandt andet tale om, hvorfor det er vigtigt, at Moderaterne også bliver repræsenteret på lokalt plan, ligesom han vil berette om den aktuelle udenrigspolitiske situation. Der bliver også lejlighed til at høre Lars Løkke Rasmussen og Jeppe Søe i samtale om Moderaternes regeringsarbejde i på Christiansborg.

Moderaterne opfordrer til, at hvis man har lyst til at engagere sig som kandidat eller i det organisatoriske arbejde – og ikke mindst bidrage med input til, hvordan Moderaternes perspektiv kan blive omsat til lokalpolitik – så er mødet mandag en oplagt mulighed for at få mere information.

Her ses Jeppe Søe i samtale under Moderaternes Årsmøde forrige weekend:

Kommentarer